Luftfoto over Nyttehaveforeningen Skovlunde

Skovlunde Naturpark · Ballerup Kommune

Din have i hjertet af Skovlunde

Et levende fællesskab af 162 nyttehaver midt i Ejby Frugtplantage. Dyrk din egen frugt og dine egne grøntsager — omgivet af natur og gode naboer.

162
Nyttehaver
1998
Stiftet
350 kr
Leje pr. år
Skovlunde
Naturpark

Seneste nyt

December 2025

Glædelig jul — og husk generalforsamlingen

Bestyrelsen ønsker alle medlemmer en rigtig glædelig jul og godt nytår. Sæt allerede nu kryds i kalenderen: tirsdag den 3. februar 2026 kl. 19–21 — generalforsamling i Skovlunde Kulturhus. Indkaldelse sendes i begyndelsen af januar.

Løbende

Hold din grund dyrket

Bestyrelsen minder om: skure må ikke være højere end 250 cm, og overdækket areal pr. grund må ikke overstige 12 m². Grundene skal fremstå dyrkede — husk at slå græs og fjerne affald til genbrugsstationen.

Henstilling

Gode vaner i haven

Opsæt regnvandstønder, lav grenhegn og komposter dit haveaffald. Brug foreningens kompostpladser — ikke fællesarealerne. Tak for samarbejdet!

Sikkerhed

Hold øje med hinandens skure

Bestyrelsen opfordrer alle til at holde øje med hinandens skure i vinterperioden for at imødegå tyveri. Ser du noget mistænkeligt, kontakt politiet.

Hvad leder du efter?

En oase midt i Skovlunde

Nyttehaveforeningen Skovlunde blev stiftet i 1998, da vi overtog administrationen af Ejby Frugtplantage fra Ballerup Kommune. I dag dyrker vores 162 medlemmer frugt og grøntsager i hjertet af Skovlunde Naturpark.

Vores lille oase besøges ikke bare af medlemmerne — også områdets beboere, spejdere og naturelskere lægger turen forbi. Tæt ved løber Harrestrup Å.

Læs mere om os
Nyttehaverne set fra luften

Regler og vejledninger

Alt du skal vide som medlem eller kommende lejer